At købe en ny bil

Hvis du planlægger at du skal have en ny bil har du grundlæggende 2 muligheder. Du kan købe en fabriksny bil eller du kan købe en brugt bil. Den brugte bil kan du købe fra ejeren eller du kan købe den hos en forhandler. At købe en ny bil er aldrig helt nemt. Det kræver at du sætter tid af til at læse om den bil du har i tankerne.

Især hvis det er en brugt bil. Brug tid til at læse om de typiske fejl lige den bil har, så du kan spørge om det når du står foran bilen. Det er også vigtigt at du også finder ud af hvad prisniveauet er på bilen. Det vil give dig et bedre udgangspunkt, når du skal vurdere bilen og forhandle. Er du hos en forhandler, så kig også lige et øjeblik på niveauet af de andre biler der er til salg.

Få testet bilen

Hvis du kigger på en brugt bil, så sikre dig at du ikke køber katten i sækken ved at få lavet en brugtbiltest. Det er en test som blandt andet FDM laver. Det er en test der er grundigere end en synstest, der ikke er ensbetydende med at bilen er fejlfri. Blot at den er lovlig at køre i. Du kan enten få foretaget testen inden køb eller lave et forbehold for fejl fundet, hvis testen laves efter køb.

Det er også en god ide at tage bilen på en lang prøvetur. Det skal være en tur der er længere end 10 min og blot rundt om blokken. Du skal ud en tur på motorvejen og rundt i byen for at få en fornemmelse af bilen. Er der fejl så beder du om at få dem lavet og så tager du en tur rundt igen. Alternativt skal du have et nedslag i prisen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *